DET GRØNNE
Bydelens eksisterende grønne områder skal fastholdes og udvikles med mere naturkvalitet, og vi skal værne om og genskabe de blå elementer i bydelen. Der skal skabes mere grønt i de tætbebyggede kvarterer.
Bydelens eksisterende grønne områder skal fastholdes og udvikles med mere naturkvalitet, og vi skal værne om og genskabe de blå elementer i bydelen. Der skal skabes mere grønt i de tætbebyggede kvarterer.
Udviklingsprincipper
- Flere grønne åndehuller i de tæt bebyggede kvarterer
- Mere naturkvalitet og biodiversitet i de store grønne områder
- Bedre vandkvalitet i bydelens søer og genskabelse af vand til rekreative formål
- Sikre bevaring af de grønne områder – både fredede og ikke-fredede områder
- Stærke borgerdrevne initiativer, som arbejder for mere biodiversitet
Eksempler på, hvordan lokaludvalget kan arbejde
- Screene muligheder for nye grønne elementer i bydelen (f.eks. vejtræer), hvor der er særlige behov
- Strategisk arbejde for mere grønt gennem fysisk planlægning, f.eks. ved udpegning af vejtræer i lokalplaner eller grønne områder i kommuneplan
- Samarbejde med relevante aktører om at skabe viden og synliggøre muligheder for bedre vandkvalitet, f.eks. i Utterslev Mose og Emdrup Sø
- Genskabelse af Lersøkilden og samtænkning med skybrudsprojekt
- Samarbejde med relevante aktører, herunder Danmarks Naturfredningsforening, om fredning af bydelens grønne områder
- Understøtte eksisterende og nye tiltag for grønne initiativer og biodiversitet samt gennem samarbejde med private aktører, herunder arbejde for f.eks. grønne bylivsgader
Bispebjergs borgere har i gennemsnit adgang til 31 m2 grønt i bydelen, som ligger tæt op ad københavnergennemsnittet på 33 m2 pr. borger. Et kik på et kort over bydelen afslører dog, at de grønne områder er ulige fordelt i bydelen. Lersøparken, Bispebjerg Kirkegård og Utterslev Mose er de store grønne områder, som kvartererne Utterslev, Bispebjerg og Emdrup nyder godt af. I Ryparken-Lundehus har man mange grønne rum mellem ejendommene og nær adgang til Mindelunden og Ryvangs Naturpark. I Nordvest er manglen på det grønne dog særdeles udtalt. Dette er også tydeligt i borgerpanelundersøgelsen, hvor borgerne i Nordvest skiller sig ud – over halvdelen mener ikke, at der er mange grønne byrum og biodiversitet.
Lokaludvalgets arbejde adskiller sig derfor væsentlig alt efter kvarteret. I Nordvest skal der således arbejdes for mere grønt, hvor der i andre kvarterer skal arbejdes for mere naturkvalitet i de eksisterende
grønne områder. I Nordvest skal gader begrønnes med vejtræer og andre planter, mens eksisterende og kommende byrum skal have en
gennemgående grøn karakter. Samtidig skal der tænkes i kreative løsninger som lodrette grønne elementer og grønne tage, der også kan bruges rekreativt, ligesom eksisterende grønne områder, der ikke åbner op til brug, bliver mere synlige og inviterer ind. I de andre kvarterer er der behov for, at de eksisterende grønne områder bevares, så de ikke forsvinder til andre formål. Derudover skal kvaliteten og biodiversiteten øges til gavn for beboerne og for naturen selv, bl.a. gennem god vedligeholdelse og pleje af eksisterende grønt.
Biodiversitet
Biodiversitet betyder variation i den levende natur og omfatter både dyr og planter. Biodiversiteten har som udgangspunkt trange kår i byerne. En grøn plet betyder ikke i sig selv, at området er biodiverst – indretning, drift og sammenhæng til andre grønne områder har stor betydning for at skabe biodiversitet. Københavns Kommunes biodiversitetsstrategi 2022- 2050 forventes godkendt i 2023. Strategien sætter fokus på at bevare og forbedre den eksisterende biodiversitet, skabe nye biodiversitetsrum, samt at understøtte viden og nye frivillige fællesskaber.
Bispebjerg er glade for og stolte af Utterslev Mose, der er bydelens store grønne område. Stedet kommer dog ikke til sin ret, bl.a. fordi vandkvaliteten i Utterslev Mose er af dårlig økologisk kvalitet som resultat af tidligere tiders udledning af industriaffald samt de fortsatte udledninger af kloakvand fra både København og Gladsaxe i skybrudssituationer.
Bispebjerg og Brønshøj-Husum Lokaludvalg samarbejder for en indsats på dette område. Lokaludvalget vil også sikre, at de blå elementer er fremtrædende i bydelen, bl.a. Lersøkilden, der for nu er gravet ned, arbejder lokaludvalget for at bringe til overfladen, så vandet kan komme til gavn for bydelen og for hele København – både som rekreativt element, mere biodiversitet og som sikring af vand til de indre søer. Derudover arbejder lokaludvalget sammen med Områdefornyelse Bispebjerg Bakke for en mere attraktiv og synlig Lersøpark.
Der er allerede flere borgerdrevne initiativer på at gøre Bispebjerg grønnere og skabe mere biodiversitet. Det er en essentiel indsats, som lokaludvalget fortsat vil understøtte og have med i vores vision om et grønnere Bispebjerg, hvor beboerne selv tager initiativ til begrønning. Det sikrer en bred forankring i lokalområder.
Vandrammedirektiv og økologisk tilstand
EU’s vandrammedirektiv sætter rammer for beskyttelse af vandløb og søer, og vandområdeplanerne er en samlet plan for, hvordan Danmark vil opfylde målene fra direktivet. Direktivet sætter krav om, at danske søer skal have en god økologisk tilstand senest i år 2015, men stort set alle søer har fået dispensation til 2027. En god økologisk tilstand dækker både en god tilstand for de biologiske elementer som smådyr, fisk, vandplanter og alger, samt en god kemisk tilstand af vandet.
