Vær med i Mosens Venner

Nåede du ikke opstartsmødet i sidste uge? Der er stadig mulighed for at være med i Mosens Venner! Mosens Venner er et netværk for folk der interesserer sig for udviklingen af Utterslev Mose. Mosens Venner har udtrykt et behov for at få viden om Mosen, og derfor har vi i den kommende tid arrangeret gåture i mosen og fællesmøder med faglige oplæg. Og du er velkommen til at være med. Der er aftalt følgende:

Søndag d. 11. november kl. 13-15: Gåtur om midtermosen, vi mødes ved Brønshøjholmsgård, som er lige ved Mosehuset. Turen er på 2,7 km. Undervejs vil der være forskellige faglige oplæg. Husk varmt tøj og gummistøvler. Vi byder på varm kakao undervejs.

Mandag d. 19. november kl. 17-19: Fællesmøde og fagligt oplæg ved Anton Thorsen, frivillighedskoordinator i Kommunen. Mødet foregår på BIBLIOTEKET, Rentemestervej 76, 2. sal

Torsdag d. 13. december kl. 19.30-21.00: Fællesmøde med fagligt oplæg ved Anders Melamies, Områdechef Nord. Mødested er Naturværkstedet Streyf, Rådvadsvej 69.

kontakt Tanja Møller Jensen: ZM9U@okf.kk.dk