Puljeaften 2013 – ‘Find og forbind’

Puljeaften 2013!
Lokaludvalget ønsker i 2013 at sætte ekstra blus på samarbejdet mellem lokale projektmagere og aktører fordi vi tror, at der opstår nye, skæve, kraftfulde og vidtrækkende projekter, hvis vi laver alternative samarbejdskonstellationer.

Vi håber derfor, at du vil medbringe dig selv og nogle tanker om et projekt, du gerne vil lave i 2013, (det behøver ikke være et færdigt projekt, men kan bare være tanker om, eller tegninger til et nyt projekt), så gør vi vores til, at du forhåbentlig finder nye, overraskende partnere til dit projekt. Partnere, der f.x. kan sikre at dit projekt når nye målgrupper, får nye vinkler eller kvaliteter.

Der vil selvfølgelig blive serveret lidt lækker mad på aftenen.

Tid, sted og tilmelding
Arrangementet vil foregå d. 16. januar 2013 kl. 17-20.30 på BIBLIOTEKET, Rentemestervej 76. Tilmeldingsfrist er d. 9 januar 2013, for tilmelding send en mail til bc5c@ks.kk.dk eller ring på telefon 8220 5451.

Hent invitationen her!

Rigtig god jul og godt nytår!