Nordvest Parken flytter grænser

Den ‘syrede’ og glade gadebelysning i Nordvest Parken har fået  Den Danske Lyspris 2010. Prisen uddeles af Dansk Center for Lys, som mener, at gadebelysningen flytter grænser for måden at bruge lys i offentlige rum.

”Belysningen af det langstrakte og komplekse byrumsforløb er løst på en “syret” og legende måde, som passer godt til stedet og dets mange forskellige brugere. Lyset udnytter parkens arkitektur og objekter og de glade farver og de varierede scenarier gør byrummet uhøjtideligt og lige til at indtage.” 

Eventyr på Mælkevejen
Der stod ‘eventyr’ i konkurrenceprogrammet, da Københavns Kommune i sin tid udskrev arkitekkonkurrencen om Nordvest Parken.

”Nordvest kunne godt trænge til lidt mere eventyr. Lidt mere lys og farve. Lidt flere muligheder for at bevæge sig ud og få en oplevelse, man ikke havde regnet med, da man gik hjemmefra”. Det har kvarteret fået med Nordvestparken, der ligger ved Hulgårdsvej, Frederikssundsvej, Stærevej og Ørnevej.

De vindende arkitekter valgte Mælkvejen som det overordnede tema for parken, der er præget af stjerner og farvering ‘syret’ og glad belysning. Det SLA arkitekter har stået i spidsen for parkens indretning.

Mere information
Link til artikel fra Dansk Center for Lys
Link til Københavns Kommunes omtale af parken
Link til flere foto fra Nordvest Parken