Kultur og idrætstilbud på Bispebjerg er under en besparelsesproces
Kultur- og Fritidsudvalget er i gang med en proces, hvor der skal findes effektiviseringsforslag i forbindelse med budgettet for 2026. Der er ikke truffet endelige beslutning om dem endnu.
Der var rejst et forslag om at flytte Børnekulturhuset Sokkelundlilles børnekulturtilbud til BIBLIOTEKET, så kommunen kan spare lejemålet samt en medarbejder. Dette forslag har Kultur- og Fritidsudvalget besluttet at droppe.
Der var også rejst et forslag om, at billetsystemet til Emdrupbadet skulle ophøre, og i stedet give adgang for klubber og institutioner, der selv kan skaffe livreddere. Dermed ville kommunen kunne spare livredderne. Dette forslag har Kultur- og Fritidsudvalget valgt at droppe.
Tilbage står et forslag om at privatisere Dansekapellet, således at kommunen spare mursten i stedet for medarbejdere i driften af huset. Bispebjerg Lokaludvalg har besluttet at undersøge, hvad forslaget vil betyde for de eksisterende brugere, og derfor holdes der et møde med brugerne d. 2. juni på BIBLIOTEKET. Ønsker du at vide mere, så skriv til bispebjerglokaludvalg@okf.kk.dk
Man kan finde mere information om disse og øvrige forslag fra andre steder i København ved at læse mere om behandlingen af sagen i Kultur- og Fritidsudvalget her
Man kan læse lokaludvalgets bekymringshenvendelse her.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!