Indvielse af grøn støjskærm

Onsdag d. 22. august kl. 16.30 indvies den grønne støjskærm. Det foregår i området mellem Ryparken og fodboldbanerne – alle er velkomne.

Med byggeriet af den nye Nordhavnsvej stiger støjniveauet til gene for beboerne i dette område. Derfor har Bispebjerg Lokaludvalg gjort sig overvejelser over hvordan støjen kan minimeres og samtidig bibeholde det grønne “look” som dette område allerede har. Green Silencer er en støjskærm produceret af genbrugsmaterialer og designet med hylder til planter. Opsætningen af støjskærmen i Ryparken bliver en test, hvor det skal afprøves om den kan mindske støjen, og hvorvidt planterne kan klare vækstbetingelserne i væggens hylder.