Succesfuld byttedag

Lørdag d. 16. februar blev salen i BIBLIOTEKET omdannet til et byttemarked. Her kunne man aflevere sine brugte køkkenting, bøger og tøj og gå hjem med andre ting, man lige stod og manglede. Det var Signe Sloth, en lokal frivillig, som tog initiativ til arrangementet.

BIBLIOTEKETs værksted var i dagens anledning omdannet til et redesign værksted, hvor det brugte tøj kunne piftes op eller trykkes med sloganet “One Mans Trash Another Mans Treasure”. Lokaludvalget fulgte trop med affaldssorteringskonkurrence for børn og information. Til hverdag kan Bispebjerg bydel også byde på Store Byttedag – det foregår blot på den nye genbrugsstation om Bispeengbuen.