Ældreråd
Fra januar 2013 skal der kun være et Ældreråd i København. Det blev besluttet med budgetforliget sidste år. Der foreligger nu et forslag til nye vedtægter for det kommende Ældreråd.
Alle bydele skal repræsenteres
Det nye ældreråd skal have 25 medlemmer og maks. 25 suppleanter. Der skal fortsat være valg til Ældrerådet. Pladserne foreslås fordelt ved, at de første 10 pladser i Ældrerådet tildeles den kandidat i en bydel, der har fået flest stemmer. De næste 15 pladser tildeles efter stemmetal. Ældrerådets foreslås tilknyttet Sundheds- og Omsorgsudvalget, men repræsentanter for Ældrerådet har dog ønsket at blive tilknyttet Økonomiudvalget. Det er meningen, at Ældrerådet skal mødes fast to gange årligt med Sundheds- og Omsorgsudvalget, og ellers efter behov. Der er valg til ældrerådet til efteråret 2012.
Lokaludvalget er bekymret for den lokale stemme
I høringssvaret fra Bispebjerg Lokaludvalg peger Lokaludvalget på, at forslaget til vedtæger ikke sikrer, at alle bydele får en lokal repræsentant i Ældrerådet. Lokaludvalget ønsker vedtægerne ændret, så der som minimum er én repræsentant for hver bydel i Ældrerådet.
Høringsperiode
Forslaget til nye vedtægter var i høring til den 27. oktober 2011.
Mere information
Download Høring vedr. Ældrerådet
Download Høringsvar om nye vedtægter for Ældreråd
