Bispebjerg Bydelspulje
Vil du være med til at gøre Bispebjerg til en lidt sjovere, grønnere, tryggere og mere attraktiv bydel? Har du en ide til et projekt eller arrangement, der kan hjælpe bydelen på vej? Så kan du søge om økonomisk støtte fra Bispebjerg Bydelspulje. Puljen fordeler årligt op til 2 millioner kroner til lokale projekter. Bispebjerg Lokaludvalg administrerer puljen på vegne af Københavns Kommune.
Formål
Bydelspuljen er til for borgere, netværk, foreninger, organisationer m.fl. i Bispebjerg. Bispebjerg Bydelspulje støtter initiativer, der fremmer nærdemokratiet, bydelsidentiteten og netværkene i Bispebjerg. Dialog, samarbejde og fælleskab i bydelen er nogle af de aktiviteter, som kan få støtte fra pujen. Men også tiltag, der forskønner bydelen kan modtage støtte. Læs mere i retningslinierne.
Ansøgningsfrister i 2012
Lokaludvalget behandler ansøgninger fire gang i 2012. Der er ansøgningsfrister den 1. februar, 2. april, 3. september og 1. november. Lokaludvalget træffer afgørelser på de ordinære lokaludvalgsmøder hhv. den 23. februar, 26. april, 27. september og 22. november. Du kan få svar på din ansøgning dagen efter et lokaludvalgsmøde.
Ansøgningsskema
Du skal udfylde et ansøgningsskema, hvis du vil søge om økonomisk støtte fra Bydelspuljen. Din ansøgning må max. fylde 7 sider inklusiv eventuelle bilag. Du kan ansøgningsskemaet elektronisk eller i papirudgave til sekretariatet for Bispebjerg Lokaludvalg. Du er altid velkommen til at kontakte sekretariatet, hvis du har spørgsmål.
Evalueringsskema
Hvis du modtager støtte på over 30.000 kroner, skal du udfylde et evalueringskema og sende det til sekretariatet, når projektet er afviklet.
Mere Information
Download Retningslinjer for Bispebejrg Bydelspulje 2012
Download Ansøgningsskema for Bispebjerg Bydelspulje 2012
Download evalueringsskema2012
Link til Projekter 2010 , Projekter 2009 , Projekter 2008 og Projekter 2007
Andre puljer
Link til oversigt over andre puljer i Københavns Kommune
Link til med oversigt over diverse offentlige og private puljer og fonde tilskudsbasen
Linkt til socialministeriets puljer.
