I BISPEBJERG BYDEL SIGER VI HURRA – Politikerne på Rådhuset har hørt os!

I går afsluttede politikerne på Rådhuset forhandlingerne for budget 2018 – og vi kan med glæde fortælle at Bispebjerg bydel har fået en række budgetønsker opfyldt.

Generelt for hele København er tiltrængte tiltag som udvidede åbningstider i klubberne, fokus på fritidsjobsindsatser for unge samt flere gadeplansmedarbejdere blevet prioriteret, hvilket vi sætter stor pris på.

Tiltagene er med til at sikre at der bliver ydet den indsats, der er behov for på ungeområdet i Bispebjerg og resten af København.

Større byrumsprojekter er også kommet på budgettet! Smedetoften bliver i fremtiden et tryghedsfremmende byrum og mødested for borgere i bydelen og de unge i klubben – Det blir’ godt.

Ryparken-Lundehus er også kommet med på budget 2018! Her er en modernisering og renovering af Ryparken Idrætsanlæg blevet prioriteret, som skal skabe bedre forhold for de nuværende idrætsfaciliteter og blive et mødested for Ryparken-Lundehus beboere og udefrakommende. Beboere i kvarteret har længe har råbt højt om behovet for mødesteder i kvarteret.

Hertil har Lundehus-torvet fået bevilliget 2,9 mio. til projektering af pladsen. Kvarteret har manglet en plads som kan fungere som samlingspunkt på tværs af beboere.

Herudover er der også sat økonomi af til en foranalyse af en cykel – og gangbro fra Svanemøllens Kaserne til Skt. Kjelds Kvarter, som vil bidrage til at fremkommeligheden mellem Østerbro og Bispebjerg forbedres og der skabes bedre mobilitet mellem bydelene.

Kringlebakken og FAKTI er også kommet på budgettet – og vil fortsætte deres gode arbejde med at styrke og rådgive kvinder i bydelen.

Og så skal Kampsportens Hus realiseres på Skodagrunden. Kampsportens Hus skal bidrage til at idrætsaktiviteter inden for kampsport i Bispebjerg og på Nørrebro får bedre faciliteter og udfoldelsesmuligheder.

Bispebjerg bydel har med budget 2018 blandt andet konkret fået:
1. Smedetoften – tryghedsfremmende byrum – 11,2 mio.
2. Lundehustorvet – projektering – 2,9 mio.
3. 40 specialpladser på Lundehusskolen – 37,1 mio.
4. Kampsportens Hus – 54,9 mio.
5. Renovering og modernisering af Ryparkens idrætsanlæg. på 55,1 mio.

Her til kommer de penge der er afsat til FAKTI og Kringlebakken 5,1 millioner.

Læs mere her.

 

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *