Indstil en ildsjæl til Frivilligpris 2017

Bispebjerg Frivilligpris 2017 skal snart kåres og det anerkendes med 10.000! – Send os din indstilling inden d. 21. december.

Lokaludvalget uddeler 10.000 kr. for den særlige frivillige indsats, som gavner lokalområdet Bispebjerg. Så kender du en frivillig person eller forening, der har ydet en engageret og initiativrig frivilligindsats på Bispebjerg- så send os en mail.

Til Puljeaften d. 24 januar 2017 kåres vinderen af Frivilligprisen Bispebjerg 2017.

Sidste år blev Trampolinhuset og Natteravnene kåret som årets frivillige.

Hvem kan indstilles til frivilligprisen?

Alle organisationer, personer, foreninger og netværk i Bispebjerg, der anvender frivillighed i arbejdet kan indstilles til prisen. Lokaludvalgsmedlemmer og suppleanter kan dog ikke indstilles og man kan ikke indstille sig selv.

Indstillingen skal motiveres og begrundes med mindst 5 linjer om den frivilliges indsats samt indeholde kontaktoplysninger på den frivillige forening eller person, hvis vi har spørgsmål. Indstillingen kan indeholde en beskrivelse af arbejdets formål, aktiviteter, brugen af frivillige og deres indsats. Der kan også vedlægges udtalelser fra målgruppen den frivillige arbejder med.

Indstillingen sendes til: Signe Sparrevohn på
y71c@okf.kk.dk senest d. 21. december 2016.

Vi glæder os meget til at læse om de frivillige I kender i bydelen!

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.