Borgermøde om uro og utryghed på Bispebjerg

Københavns Kommune og Københavns Politi inviterer til borgermøde i Bispebjerg d. 1. november kl. 19-21. Det foregår i salen på BIBLIOTEKET, Rentemestervej 76, 2400 København NV.

Der har i den seneste tid været to alvorlige skudepisoder på Bispebjerg, problemer med unge, der skaber uro og utryghed omkring Frederiksborgvej og en øget aktivitet omkring hashsalg ved Smedetoften/Birkedommervej.

Københavns Kommune, herunder Bispebjerg Lokaludvalg, har modtaget flere henvendelser, der beskriver en stigende utryghed i området. Det er vigtigt, at vi får mulighed for at drøfte områdets udfordringer og vi vil gerne fortælle jer om, hvordan Københavns Kommune og Københavns Politi er til stede i området og arbejder for at finde løsninger på områdets problemer.

Overborgmester Frank Jensen vil byde velkommen og Københavns Politi vil informere om, hvad de aktuelt gør i området. Københavns Politi har blandt andet oprettet en visitationszone d. 5. oktober for at sætte ind overfor de kriminelle miljøer i området. På mødet deltager også repræsentanter fra SSP og Københavns Kommunes forvaltninger, der oplyser om kommunens arbejde i området.

For mere information, så kontakt Signe Dehn Sparrevohn: y71c@okf.kk.dk eller Lars Christensen lc@okf.kk.dk

 

 

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *